Kontrolrum

Hjertet i huset

Kontrolrummet er mit kreative fristed og studiets nervecenter. Jeg har dedikeret hundredvis af timer i selskab med gode mennesker til at designe og indrette rummet, så det nu opfylder mine specifikke behov og arbejdsgange 100%

Under ombygningen af studiet dedikerede jeg megen tid til at researche de optimale placeringer for arbejdsbord, højttalere og akustiske vægpaneler. Det blev hurtigt klart for mig, at rummets geometri og ens placering har afgørende betydning for lydbilledet. Som konsekvens heraf designede og byggede jeg mit eget skræddersyede arbejdsbord, konstruerede nye vægstrukturer, svejsede robuste stativer til højttalere og keyboards, og integrerede mixerpulten direkte i bordpladen. Alt kabling blev desuden ført gennem skjulte kanaler i væggene.

Dette minutiøse arbejde har resulteret i et fuldt funktionelt og inspirerende miljø, hvor jeg kan fordybe mig i musikken i timevis. Intet er mere frustrerende end tekniske problemer; glæden ved at alt fungerer fejlfrit er uvurderlig. Jeg har selv udført alt håndværk – fra bord til stativer – hvilket har været en stor fornøjelse.

For at sikre et indbydende miljø er rummet desuden udstyret med to komfortable stole til gæster i studiet samt en sofa (‘den blå sofa’) til afslappet lytning.

Scroll to Top