Pless Studie - fra analog til digital
Mit private musikstudie ligger i Jyllinge og er mit kreative frirum, hvor jeg kan fordybe mig i musik og lydproduktion. Gennem årene har jeg arbejdet med en bred vifte af produktioner, herunder børne-CD'er, synkronisering af tegnefilm, indspilning af dukkestemmer, telefonsvarere til virksomheder samt mange andre lydprojekter.